Dræb eller dø

”Dræb eller dø” (Turbine 2014)

Redaktør: Sara Ejersbo Frederiksen.

Omslagsdesign: Ida Knudsen.

Findes også som e-bog: http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/boerneromaner/draeb-eller-doe/

 

Romanen "Dræb eller dø" handler om vennerne Rajab og Malik og deres liv som børnesoldater. Det er en fortælling om krig og overlevelse, men også om venskab, fodbold og håbet om en bedre fremtid.

 

Det var min søn Sigurds mange spørgsmål, der skød romanen i gang. Han var 11 år, da han hørte om videoen ”Kony 2012”. Han spurgte og spurgte, og hans tørst efter at vide mere om børnesoldater kunne ikke slukkes med små slatter. På biblioteket fandt vi kun lidt om emnet til hans alder. Jeg undrede mig: Hvorfor er en børnesoldats virkelighed så ordløs i børnehøjde?

Sigurd og jeg talte forsigtigt videre, og langsomt begyndte romanen "Dræb eller dø" at spire frem.

Jeg har valgt at skrive mellem linjerne og med flere ubekendte, for at give læseren mulighed for at indskrive sig selv i den dosis, som hver enkelt kan kapere om en børnesoldats virkelighed.

 

Det er en barsk fortælling, for da jeg skrev den, føltes det forkert at pynte på børnesoldaters liv. Deres fortælling måtte skrives på en børnesoldats betingelser. Jeg synes aldrig, man må tage håbet fra børn og unge i bøger. Men jeg synes heller ikke, man skal skjule virkeligheden, for dem der søger konkrete svar, som Sigurd gjorde, da han pludselig hørte om videoen ”Kony 2012”. Derfor har jeg valgt at skrive "Dræb eller dø", så den giver et ærligt billede af den virkelige børnesoldats liv.

 

Titlen var fra den første skrivedag "Dræb eller dø", normalt plejer jeg at ændre en titel flere gange, men ikke denne gang.

 

Anmeldelser:

Lektørudtalelse:

En barsk roman om børnesoldater. Den første roman om temaet for aldersruppen i mange år og den bedste siden Mecka Lind Barnesoldaten, 1998. Giver en overbevisende skildring af to drenges opleveler som børnesoldater.

 

Børn og Bøger:

”Det er en lille velskrevet og letlæst roman, og den er ikke ubærlig, men særdeles vigtig og fortjener stor udbredelse og mange læsere. Et afsluttende kapitel giver vigtige og informative fakta om børnesoldater, som desværre findes i alt for store tal i denne brutale og krigshærgede verden. Store anbefalinger.”

 

Pricerunner:

http//blog.pricerunner.dk/boerns-brutale-virkelighed/

 

Folkeskolen:

”Velskrevet, særdeles makaber og barsk roman om et påtrængende emne, men den bør i et undervisningsforløb ledsages af grunde forklaringer og baggrundsinformationer. Et væsentligt og relevant tema, der med udgangspunkt i denne bog kan tages op til debat i undervisningen.”

Link til anmeldelsen:

http://www.folkeskolen.dk/547320/brutal-boerneroman-om-boernesoldater

 

Artikler om Skriverprisen:

 

http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Tvaergaaende/2014/141110-Barsk-roman-om-livet-som-boernesoldat-vinder-Skriverprisen

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Kultur/2014/12/Forfatter_vinder_pris_for_at_skrive_let.htm

 

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/virumforfatter-vandt-pris-for-bog-om-boernesoldater-/20141215/artikler/712159872/1010

 

 

 

SKRIVERPRISEN november 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Romanen ”Dræb eller dø” og jeg fik Skriverprisen 2014. Undervisningsminister Christine Antorini uddelte prisen på Bogforum.

Bent Rasmussen har samlet Skriverprisudvalgets ord og tilføjet flere detaljer i en fin pjece, som kan læses her: