Er du Okay og Hvad tror de selv

En til offeret

En til voldsmanden

En hate-crime

 

”Er du okay?” og ”Hvad tror de selv?” (Gyldendal 2011):

Illustreret af Palle Schmidt.

Redaktør: Merete Ross.

 

Fortællingen om en hate-crime. Delt på to bøger. En til offeret og en til voldsmanden.

I ”Er du okay?” handler det om ofret Omar. Han har hørt om homo-haderne,

men han troede ikke, de fandtes i hans by. Det gør de! Det bliver et møde, hvor øjeblikket ændrer alt for alle … Omar brækker nakken, og vi følger ham i tiden efter. I bogen ”Hvad tror de selv?” er det voldsmanden Visti, der er hovedpersonen. Han er blevet straffet for overfaldet på Omar. Visti er træt af institutionaliseret omsorg og reagerer med indgroet aggressivitet. Han bliver sendt i familiepleje på en gård. Men her har han ikke tænkt sig at blive …

 

 

Anmeldelser:

 

Lektørudtalelse: Ideen med to bøger er god. Den ene bog kan ikke undvære den anden. Jeg har ikke mødt den type fortælling før. Barsk og vedkommende fortælling, der fint kan bruges i mange undervisningssammenhænge. Vi får bestemt ikke noget skønmaleri, men en meget intens fortælling. Bøgernes åbne slutning giver god mulighed for meddigtning

 

Folkeskolen: ”Godt nyt til de læsesvage 13-15-årige drenge: lette at læse, formidabelt illustreret, fyldt med indre eller ydre handling - og med et sprog, der er værd at tage i munden.”

---------------------

 

Er du okay?’ kan læses på LÆSLØS.DK

LÆSLØS.DK er en læseportal til skolerne, hvor det er muligt at få hjælp til læsningen med syntetisk tale. Der er interaktive opgaver til hver bog, som kan løses fra pc eller tablet. Eleverne har adgang via Uni-Login, og de kan benytte portalen både i skolen og hjemme.