Jeg har altid drømt

”Jeg har altid drømt om det mord” (Gyldendal 2019)

Redaktør: Cecilie Bogh.

Omslagsdesign: Inge Rand.


”Jeg har altid drømt om det mord” læner sig op ad en virkelig hændelse, som jeg stod i periferien af for år tilbage. Hændelsen har jeg tidligere berørt i novellen ”Legoklodser” og i romanen ”Anomali”, hvor jeg skriver om det at være et skyggebarn i en familie, hvor raske søskende står i skyggen af deres syge søskende.

Hovedkarakteren Saga er vokset op med en handicappet storebror, der fylder alt i familien. Hun har været bange for ham hele livet og er blevet ekspert i at gå på listetæer, klare sig selv, bide vreden i sig ... Hun ønskede ham død for første gang på sin femårs-fødselsdag. Her hev han fat i hendes jordbærrøde kjole. Han trak og trak, indtil stoffet revnede. Siden har hun ofte tænkt, at det var bedre, hvis han ikke var her.

Det, som Saga har besluttet sig for at gøre i denne roman, at dræbe sin bror, er svært at forstå. Hun har aldrig før været ond, men nu kan hun ikke mere … Da hun varetægtsfængsles, skifter hendes frygt. Nu frygter hun, at hun bliver helt alene.

Under varetægtsfængslingen knytter Saga sig særligt til den kvindelige pædagog Wafa. Hun forelsker sig i Liam, frygter Afif og møder læreren Røde, der får ro på sin egen facon. Også i dette mellem-rum som en varetægtsfængsling er, opstår der på mærkeligste vis en hverdag.

En stor tak til de sikrede institutioner Sønderbro og Bakkegården, der var venlige at lukke mig ind i deres hverdag.

Gyldendal har skrevet lidt mere her:

Gyldendal-uddannelse.dk