Nyheder

Oktober 2018:

I romanen "Ikke 100 % normal" skal verden reddes <3

Efter et voldsomt nys, sker der noget i Jonathans hjerne. Han kan se, at jorden bløder med sort blod, og han er nødt til at redde verden NU. Der er ikke tid til, at han skal ligge på et hospital for at blive undersøgt. I nattens mulm og mørke flygter han og finder Linse, der hellere vil kaldes Josephine, fanget i en indkøbsvogn. Så er de to.

Under en lastbil finder de drengen, der ligner Michael Jackson. Så er de tre.

Sammen begiver de sig ud på et red-verden-eventyr. De skralder for at overleve, de samler plastik, men det er koldt, kedeligt og hårdt arbejde at samle op hvad andre efterlader, så de går ind i en kiosk for at få varmen og tre fyldte slikposer. Her ser de avisoverskriften:

Red verden, spis din hund!

Kioskmanden giver dem avisen gratis og siger:

”Det er mit bidrag.”

Og så får de ellers travlt med at finde hunde, for Jonathans far har været i Kina, hvor de spiser hunde, ja faktisk spiser de alt, hvad der har fire ben og vender ryggen mod himlen, undtagen borde og stole.

Linse synes ikke, at det er så enkelt, som Jonathan får det til at lyde, men han argumenterer hårdt, og foran bageren sidder en lille ruhåret gravhund.

Helt normalt bliver deres red-verden-eventyr ikke …

 

Redaktør: Cecilie Bogh

Omslagsgrafiker: Inge Rand

 

August 2018:

Så ruller hverdagen atter for Karl og Klara. Den tredje bog er netop udkommet, og Karl er stadig lige lidt for frisk :-)

 

Til dagens svømmeundervisning går han i vandet før alle de andre. Det får Træner-Tue til at tippe over. Han siger:

"Gå din vej, Karl!"

Således udelukkes Karl fra fællesskabet. Han låser sig inde på et toilet. Tiden får han til at gå med at tegne glade ansigter på spejlet, folde flyver, hatte, vifter og lave balanceøvelser på toilettets kant. Ingen kan lokke Karl ud ... Men Klara kender hans største hemmelighed. Kuglelyn, der kan brænde gennem alt og dræbe både køer og folk. Er hun villig til at bruge den, når andre hører det? Og må piger overhovedet gå ind til drengene i en nødsituation? Alt det og meget mere kan du læse om i "Vatdyr og kuglelyn".

Dina Gellert har atter brilleret med fine illustrationer.

 

 

 

 

 

 

 

Og Karl og Klara er med, når DEN KÆMPESTORE LÆSEDAG løber af stablen den 8. september. Tryk på billedet og du kommer videre.

 

 

 

 

 

Juli 2018:

Bibmedia barsler med et nyt blad om børnebøger og læselyst. Det hedder "Læs, læs, læs". Du kan her finde inspiration til nye børne- og ungdomsbøger, læse interviews og jeg svarer på fem sommerspørgsmål. Find bladet på dit lokale bibliotek eller læs det som pdf ved at trykke på billedet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maj 2018:

IBBY udgiver medlemsbladet Klods Hans fire gange årligt. I Klods Hans nr. 2 2018 sætter de blandt andet fokus på de hvide og brune i børne- og ungdomslitteraturen:

Artiklen, "Det er let at slå på tromme, når en anden har lagt skind til", er at finde i bladet.

Klods Hans udgives af Selskabet for Børnelitteratur,

IBBY Danmark

 

 

 

 

 

 

 

 

Bettina Falsing har skrevet en fin artikel, hvor hun fortæller om IBBY's fyraftensmøde på Københavns Hovedbibliotek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marts 2018:

”Ingen vej tilbage” er skrevet oven på en oplevelse, som jeg havde for mange år siden. Han var tetraplegiker, jeg var handicaphjælper - en nat skiftede vi roller ... Og det, jeg skriver nu, er ikke med i romanen:

”Du kan være helt rolig,” sagde han, ”så længe du er min handicaphjælper, så sker der ingenting.” Jeg lænede mig op ad hans kørestol. Hans lamme arme hvilede på dækkene. Omkring os serverede kvinderne de grillede pølser med munden. Der var ketchup på det ene bryst og sennep på det andet. Hele dyr hang over bålet. Bruce spillede og sang i højtalerne. Nogle af mændene havde kvinder lænket i håndjern til deres buksestrop. Dartpilene var skiftet ud med knive. Jeg var en bævrende flue på væggen. I romanen ”Ingen vej tilbage” er der hverken fysisk handicappede eller hjælpere, men der er plukket i minderne fra den rockerfest samt fra 13 års arbejdsliv i Tingbjerg.

 

På bogens bagside står der:

Jonas bliver en del af Faraos bande. Deres yngste medlem nogensinde. Det kan godt være svært at være sig selv, når ens nye venner er tatoveret med bogstaver og kvinder. Til gengæld er der ingen, der står alene. Det er alle for én, og det er ikke penge, man kommer til at mangle.

Men når man først er kommet ind, er det svært at slippe levende ud …

 

Der er masser af action og spænding i ”Ingen vej tilbage”, der handler om at træffe et valg og betale en høj pris.

 

Her et link til Alineas hjemmeside.

https://www.alinea.dk/ingen-vej-tilbage-sort-laeseklub#

 

 

Januar 2018:

Politikens Steffen Larsen gav "ANOMALI" fem hjerter og skrev:

En svær, men nødvendig bog.

Dorte Lilmose fortæller redeligt og realistisk om livet med en stærkt autistisk dreng.

Bogen giver et troværdigt billede af Jacob og hans måde at agere på.

Denne forfatters ærinde er helt ind til benet.

Dorte Lilmose har selv arbejdet i særforsorgen. Hun ved, hvor skoen trykker. Og det skriver hun redeligt og pinagtigt om.

 

Fagbladet Folkeskolen:

Bent Rasmussen skrev:

Det er en yderst velskrevet og intens roman om et vigtigt emne.

Her linket til anmeldelsen i sin fulde længde:

 

www.folkeskolen.dk/626957/yderst-velskrevet-og-intens-lille-roman

 

Fagbladet Socialpædagogens jounalist Tina Løvbom Petersen anmelder ANOMALI i blad nr. 3 2018

I bogen Anomali møder læseren den 17-årige Jacob, som er stærkt autistisk. Han er bomstærk og helt uden for pædagogisk rækkevidde.

Jacobs lillesøster Saga fortæller den personlige historie om, hvordan familiens hverdag i høj grad handler om at få livet til at fungere med og omkring Jacob. Om hvordan hun nogle gange nærmest hader sin bror, fordi der hele tiden er så mange ting, der skal ofres, så hun indimellem mest føler sig som gidsel i forældrenes udsigtsløse kamp. Og om hvordan hun nogle gange er flov over sin bror og måske også lidt bange for ham. Bogens forfatter har selv arbejdet i mange år med børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og deres pårørende – og bogen giver et fint og meget hudløst indblik i, hvordan det er at være 15 år og føle sig som storesøster til en bror, som stadig er som et lille barn. Man fornemmer, hvordan Saga mestrer kunsten at gå på listefødder og være nærmest usynlig i sin familie. Selvom bogen hører til i kategorien ‘for unge’, kan den sagtens læses af voksne også.