Nyheder

November 2020

Romanen ”Det ku’ ha’ været mig” er udkommet i Gyldendals serie Mellem_rum. Den er skrevet ovenpå en af de 100 unge stemmer, som organisationen Læs for Livet har talt med. Stemmen sagde: ”Jeg vil gerne læse om bander og det at blive presset til noget.”

 

Den handler om, at der måske findes en tredje løsning, selvom om det ikke umiddelbart ser sådan ud for Lucas, der er romanens hovedkarakter. Han presses til at sælge stoffer, og presset stiger på ham dag for dag. Trusler, angst, kontrol, dummebøder og nætter uden søvn. Det bliver pludselig hans hverdag. Én god ven er med til at sætte retningen på Lucas' videre vej.


Redaktør: Cecilie Bogh.

Omslagsdesign: Inge Rand.

Gyldendal har skrevet lidt mere her:


https://gyldendal-uddannelse.dk/.../mellem_rum-det-ku27...


November 2019

Romanen ”Jeg har altid drømt om det mord” er nu ude.

Den udkommer i Gyldendals nye serie Mellem_rum, der er udarbejdet i samarbejde med organisationen Læs for livet, der har spurgt 100 unge om, hvad de gerne vil læse.             Seks stemmer satte sig fast: 

- Jeg vil gerne læse om andre piger, der har det svært med deres familie.

- Jeg vil helst læse om noget, der er sket i virkeligheden. Men også lidt om kærlighed.

- Om nogen der er anbragt.

- Et stort ”fald” hvor personen skal kæmpe sig tilbage til det gode.

- Der er sket et mord, og der er en uskyldig person, der bliver anklaget for det.

- Det kunne være rart at læse om nogen, som også har det svært, og at man ved, at historien er rigtig.

 

”Jeg har altid drømt om det mord” læner sig op ad en virkelig hændelse, som jeg stod i periferien af for år tilbage. Hændelsen har jeg tidligere berørt i novellen ”Legoklodser” og i romanen ”ANOMALI”, hvor jeg skriver om det at være et skyggebarn i en familie, hvor raske søskende står i skyggen af deres syge søskende.

Hovedkarakteren Saga er vokset op med en handicappet storebror, der fylder alt i familien. Hun har været bange for ham hele livet og er blevet ekspert i at gå på listetæer, klare sig selv, bide vreden i sig ... 

Det, som Saga har besluttet sig for at gøre i denne roman, er svært at forstå. Hun har aldrig før været ond, men nu kan hun ikke mere … Da hun varetægtsfængsles, skifter hendes frygt. Nu frygter hun, at hun bliver helt alene.

Under varetægtsfængslingen knytter Saga sig særligt til den kvindelige pædagog Wafa. Hun forelsker sig i Liam, frygter Afif og møder læreren Røde, der får ro på sin egen facon. Også i dette mellem-rum som en varetægtsfængsling er, opstår der på mærkeligste vis en hverdag.

En stor tak til de sikrede institutioner Sønderbro og Bakkegården, der var venlige at lukke mig ind i deres hverdag.

Redaktør: Cecilie Bogh. Omslagsdesigh: Inge Rand.

Gyldendal har skrevet lidt mere her:

Gyldendal-uddannelse.dk


Maj 2019

Forleden lå der en mail i indbakken, som jeg blev MEGET glad for, og jeg har fået lov til at dele nogle af ordene med jer:

”Jeg synes lige, du skal vide, at det har betydet meget for mig at læse Anomali. Jeg er selv storesøster til en 5 år yngre bror med autisme og ADHD. Selvom min bror havde sprog og umiddelbart var bedre fungerende end Sagas bror, kan jeg genkende uhyggeligt meget fra de situationer, du beskriver i din bog. Man skulle næsten tro, du havde prøvet det selv. I hvert fald var det sådan en lettelse for mig at få genspillet de oplevelser, jeg selv havde som søster og se det sort på hvidt, fordi det indimellem kan være svært at holde styr på, hvad der er virkelighed og hvad der blot er tanker, følelser eller opdigtede historier. Det kan være meget svært at se det unormale i ens familiekonstellation, når man er i det, fordi det jo var det ”normale” for mig dengang. I dag er jeg 29 og har jeg fået min egen lille familie, og det hjælper meget. Men opvæksten med min bror præger mig stadig en del, og dengang jeg gik i skole var der ikke rigtig fokus på søskende, og jeg fik ingen hjælp.

I hvert fald skal du have mange tak for at skrive den bog, det var lige sådan en bog, jeg manglede. Hvis du kender til andre lignende bøger må du endelig skrive.”

Efter hendes mail er lysten til at kæmpe videre for de ældre skyggesøskende ikke blevet mindre. De voksede op i en tid, hvor søskendegrupper var ikkeeksisterende.


Hvem skal redde verden?

Tre børn gør forsøget i romanen ”Ikke 100 % normal”.

Eline Mørch Jensen har anmeldt den i LæringsCentret medlemsblad nummer. 3. Hun skriver:

En humoristisk historie om at være klimabekymret. Faktisk er bogens tilgang til klimakrisen lidt af en lettelse, vel at mærke ikke fordi den tager let på selve problematikken. Men på grund af børnenes lettere ekstreme aktivisme, bliver det muligt at smile og grine lidt af det hele og måske endda lade de anspændte skuldre falde lidt ned.

Anmeldelse kan læses i sin fulde længde her:

www.læringscentret

 

 

Marts 2019:

"En kagekone og to killinger" er lige udkommet i serien om Karl & Klara. I denne bog holder Klara fødselsdag. Karl læser hendes kort hver dag. Hun skal have den bedste gave. Det ved han, men alle siger det samme til hans ideer:

"Så mange penge har du slet ikke."   

Karl bekymrer sig, for han vil gøre alt for, at Klara får den bedste dag.

I denne fortælling er ingen sure på Karl. Tværtimod, så er det ham, der redder dagen, selvom det ikke først ser sådan ud.

Dina Gellert har igen illustreret så fint, så fint hvad de alle sammen føler.

Redaktør: Cecilie Bogh


Lektørudtalelse:

Endnu en virkelig god bog om vennerne Karl og Klara. Tankevækkende at opleve, hvordan en dreng med udfordringer samtidig kan rumme så megen varme, omtanke og frodig fantasi som Karl. Skøn historie med skønne billeder til.

Relevant og velskrevet bog om Karl og Klara, som giver et tankevækkende billede af børn, som ikke altid har det let med omgivelserne – Især ikke med de voksne.

Læs også Hajer og havfruer, Dyk så, Karl! og Vatdyr og Kuglelyn. Anbefales.

Januar 2019:

"Insektvinger er gennemsigtige i lyset" er en novellesamling om unge. Den er støttet af Statens Kunstfond og Autorkontoen.

Den handler om ordløs ensomhed, om skam, der kan aktiveres, uden der er noget at skamme sig over, om de ting, der kan føles umulige at få fortalt ...

Redaktør: Gry Kappel Jensen.


På Forfatterkrogen er der et interview, der fortæller fortællingen bag novellerne:

www.forfatterkrogen


Bookeater gav samlingen 7 stjerner og skrev:

Jeg synes, forfatteren har leveret en flot og god læseoplevelse, og bogen får min varmeste anbefaling.

Resten af anmeldelsen kan læses under dette link: www.Bookeater

Politikens Steffen Larsen gav "Insektvinger er gennemsigtige i lyset" fire hjerter og skrev:

Dorte Lilmose kan fortælle om de skrækkeligste ting på en måde, så man er helt rolig, når afgrunden åbner sig foran læsefødderne. Det er hendes kunst.

Denne fortæller går ind i sine personer med åben pande. Man mærker, at Dorte Lilmose har sindet og provinsen og naturen som referenceramme.

Dorte Lilmoses personer er, som folk er flest. Det er måske derfor, hendes små situationer slår så hårdt,


Lektørudtalelsen:

Novellerne er meget velskrevne, og det er nogle overbevisende glimt af forskellige unges liv man læser om.